Arbejdsområder
Revision Aarhus beskæftiger sig hovedsageligt med nedenstående arbejdsområder:
» Revision og Regnskab
» Skat
» Anden Rådgivning
» IT Rådgivning
Revision og Regnskab
Revision
Vi udfører revision i mindre og mellemstore selskaber. Vores revision udføres i overensstemmelse med gældende revisionsstandarder. Vores fokus er på den enkelte virksomhed sådan at vi kan levere en ydelse, der giver værdi for den enkelte kunde.
Vores kunder er primært familie- og hovedaktionær ejede selskaber.
Regnskabsudarbejdelse
Regnskaber udarbejdes for såvel selskaber som personligt drevne virksomheder. Vor gennemgang foretages i henhold til gældende regnskabs- og revisionsstandarder.
Regnskabsopstillingen sker efter vores standardregnskab hurtigt og effektivt ved en effektiv udnyttelse af IT-systemerne.
Bogføring
Vi foretager bogføring for kunder og assisterer med afregning overfor offentlige myndigheder
Vi hjælper kunden med opbygning og tilrettelæggelse af bogholderiet ud fra den enkelte kundes situation.
til toppen
Skat
Selvangivelse
Vi bistår vores kunder med udarbejdelse af selvangivelse for såvel selskaber som personer. Der udarbejdes kapitalforklaring eller indkomst- og formueopgørelse efter behov.
Generationsskifte
Vi yder rådgivning i forbindelse med gennemførsel af generationsskifte. Vi rådgiver om de forskellige muligheder og modeller, der eksisterer og finder i samarbejde med kunden frem til den optimale løsning.
Omstruktureringer
Udvikling i virksomheden og omgivelserne medfører ofte, at der behov for at gennemfører ændringer i virksomhedens struktur. Der er mange muligheder i forbindelse med virksomhedens omstrukturering f.eks. omdannelse til selskab, holding stiftelse, spaltning, fusion og tilførsel af aktiver. Valg af model afhænger af den konkrete situation og drøftelse med virksomheden.
Moms og afgifter
Vi udfører assistance i momsmæssige spørgsmål, det være sig i forbindelse med den løbende bogføring eller ved specifikke problemer.
til toppen
Anden Rådgivning
Start af virksomhed
Vi yder rådgivning i forbindelse med start af virksomhed, valg af virksomhedsform, etablering af bogholderi m.v.
Budget
I tæt dialog med vore kunder udarbejder og opstiller vi budgetter. Udvikling og indarbejdelse af handlingsplaner drøftes med kunden.
Finansiering
Vi yder vore kunder sparring i forhold til banker, realkreditinstitutter og andre finansielle rådgivere. Vi deltager i møder med kreditinstitutterne.
Investering
Det er ofte væsentligt, for vore kunder ved gennemførelse af investeringer, at drøfte de forskellige alternativer og muligheder, der eksisterer. Hvilke konsekvenser får gennemførelsen for virksomheden og i hvilket regi skal investeringen foretages.
Vi yder f.eks. assistance i denne fase ved investering i fast ejendom og større maskininvesteringer.
Krise i virksomheden
Vi bistår virksomheden, hvis der opstår vanskeligheder og søger at løse vanskeligheder før det er for sent.
Vi har ligeledes erfaring i gennemførelse af akkord og bistand i konkurs tilfælde.
til toppen
IT Rådgivning
Vi har via vores interne IT-konsulent en særlig ekspertise indenfor IT-rådgivning.
Vores IT-konsulent har kompetence indenfor følgende opgaver:
- Support til kunders egne IT-systemer
- Opbygning af systemer hos kunder samt uvildig sparring i forbindelse med IT-anskaffelser
- Rådgivning vedrørende anskaffelse af IT hardware og software
- Rådgivning vedrørende opbygning af kontoplaner og tilretning af standardsystemer
- Support vedrørende kunders anvendelse af ServiceHosting
til toppen
|